Den gode historie

Løbeøjne og rødt skæg

Løbeøjne og rødt skæg

Hvor langt vil du gå for at få en ‘ren’ hund?

På Instagram, Facebook og i alle mulige flotte hundereklamer, støder vi ofte på billeder af meget smukke hunde.
De står der og er velfriserede, snorlige, og uden en plet.
Du tænker måske at sådan vil du også gerne have at din hund skal se ud. Du kigger på din 4-benede ven og må konstatere at den ikke helt matcher dem du ser på billederne.
Du tænker: ‘Nåh ja, med en børste kan man komme langt. Det er mere de løbeøjne og det røde og nussede skæg jeg ikke helt kan få styr på. Hvordan pokker får jeg det væk?’

Mange af os der har hund, kender til at hundens øjne løber. Somme tider løber de næsten konstant, og somme tider kun i perioder.
På de racer hvor pelsen er kort, er det som regel forholdsvis nemt at holde området rent og tørt. Men på de racer hvor pelsen er lidt længere kan det godt være en lidt større udfordring med de løbende øjne. Og hvis pelsen så oven i købet er lys eller helt hvid, så har vi ‘balladen’: Enzymerne fra øjenvæsken farver ofte pelsen i en rødlig farve, som nærmest ikke er til at fjerne igen. 

Det samme gælder for skægget. De hunderacer hvor skægget er af lidt længere karakter, og hvor farven ligger i den lysere ende af farveskalaen, kan ofte præsentere en mere eller mindre rødlig mustage.
Den samme årsag gælder her som med løbeøjnene: Enzymerne. 

Det skal dog lige indskydes at det ikke kan udelukkes at der også kan være noget helbredsmæssigt i vejen med hunden. Så er man som hundeejer den mindste i tvivl om, at ens hund fejler noget, skal man naturligvis få den undersøgt af sin dyrlæge!

What to do?

Hvad kan du som hundeejer gøre ved det? VIL du gøre noget ved det? For set fra et sundhedsmæssigt synspunkt (forudsat at din hund er sund og rask) er der ikke noget i vejen for at den har løbeøjne og rødt skæg.
Det er rent kosmetisk vi snakker her.

Ja, vi er 100% enige om at det ser pænere ud med en helt ren pels, uden rødlige affarvninger.
Her er det du skal tage stilling til, hvad du vil udsætte din hund (og din pengepung) for.

Vi er selv her i House of Coton de Luxe det perfekte eksempel på lige netop den stillingtagen:
Vi fik Karla, som er af racen Coton de Tulear, i november 2013 fra en anerkendt DKK opdrætter (så vi var sikre på at generne var i orden 😉 ).
Hun har altid bøvlet med løbeøjne og rødt skæg.

Vi ville gerne afhjælpe de to ting. Derfor gik vi systematisk til værks, og skulle først have udelukket at hun ikke fejlede noget.
Så derfor sørgede vi for at hun

  • blev tjekket for lukkede tårekanaler hos en special øjendyrlæge.
  • blev tjekket for allergi.
  • blev tjekket for dårlige tænder.

Heldigvis var hun kernesund 🙂
Så var der heldigvis Google.
Vi googlede rundt og fandt frem til nogle forskellige midler der efter sigende kunne fjerne løbeøjne. ‘Diamond Eyes’, ‘Eye Envy’, ‘No more tear’. Ja, vi købte vel det meste af det der findes på markedet gennem tiden, og tør slet ikke regne sammen, hvad vi har brugt af penge på de produkter. Men enten så virkede det ikke særlig godt, ellers viste det sig at være ren kemi som vi puttede på Karla. Nogle af produkterne var så kemiske at de kunne forårsage varig skade på vores lille hund, hvis hun fik for meget af det middel ind i kroppen. Så det stoppede vi naturligvis med igen.

Coton de Tulear med løbeøjne og rødt skæg

Erkendelsen

Næste step var at se om foderet kunne have en indvirkning. Hun har altid fået kvalitetsfoder. Alt lige fra Essentials, Virbac, Wolfsblut, Acana osv. (hun er en kræsen dame, så hun spiser heller ikke hvad som helst!) Heller ikke her var der den store success i at reducere løbeøjne og rødt skæg. 

Så det eneste vi kunne gøre, var at holde hendes øjne og skæg rent hver dag ved at rede det igennem og rense det med en fin lille svamp vi havde opdaget som var kommet på markedet, og så ellers holde det tørt. Men det fjernede jo ikke helt det røde. Dog gjorde det at hun ikke så HELT så rød ud 😉

En dag besluttede vi os for at vi måtte erkende at Karla nok bare var en hund der har rødt skæg og løbeøjne. Det blev hun jo ikke mindre sød af 🙂
Vi havde netop skiftet til endnu et nyt foder der lige var kommet til Danmark, da det var et foder vi begyndte at sælge i vores lille webshop.
Vi tænkte ikke mere over det, andet end at vi var glade for at Karla ELSKER det foder.

Pludselig en dag (ca 3 mdr. efter opstarten på foderet) kom vi til at snakke om, at Karla da slet ikke var rød i ansigtet længere.
Og det eneste vi havde gjort, var at holde hendes øjne rene, med den lille vaskesvamp, som vi også var begyndt at forhandle i webshoppen, når øjnene en sjælden gang havde løbet, eller når hendes skæg var blevet beskidt. Og ellers var det eneste vi havde gjort var, at skifte foder. Og det endda uden at have til formål at reducere løbeøjne og rødt skæg denne gang 🙂

Foderet hedder Entoma Petfood og svampen hedder Konjac Pet sponge.

Coton de Tulear uden løbeøjne og rødt skæg

Personlige erfaringer

Det er ikke videnskabeligt bevist at Entoma foderet reducerer løbeøjne og rødt skæg. Det er kun vores personlige erfaringer vi fortæller om her 🙂 Så om det virker på din hund, vides naturligvis ikke 🙂
Og med Konjac Pet sponge: Den ved man at den virker. Men det kræver at man bruger den ofte, gerne hver dag hvis løbeøjne eller det røde skæg er meget slemt.

Men nu var det ikke de 2 ting vi egentlig ville fortælle om. Det vi vil fortælle var mere historien om hvor langt vi var villige til at gå: Vi var så opsatte på at få denne her kridhvide hund. Så den kunne ligne de andre hunde som vi kunne se rundt om på de sociale medier.

Så desperate at vi var villige til at putte kemikalier i vores hund!
Heldigvis kom vi til erkendelsen af at Karla er fantastisk som hun er, og at kemi IKKE er vejen frem.
At skæbnen så ville at hun fik noget foder der får hendes enzymer til at ændre sig, så hun ikke farves rød. Det må jo så siges at være en sidegevinst af de store <3

Hvor langt er du villig til at gå?


3 hunde med nissehuer

7 tips til hyggelige juleferie-aktiviteter til dig og din hund

7 tips til juleferie-aktiviteter er hvad dagens blogindlæg skal handle om. For nu varer det ikke længe inden julen står for døren. Og det betyder at vi kan se frem til flere dage hvor vi har fri fra arbejde, og ikke skal andet end at hygge os med familien. 

Det er en skøn periode, hvor de fleste af os oplever at der ryger mere energi ind på overskuds-kontoen. Så hvorfor ikke bruge noget af den energi på din hund?

Vi kommer her med 7 tips til juleferie-aktiviteter til dig og din hund:

  • Gå nogle lange ture.
  • Giv pelsen lidt ekstra kærlighed.
  • Ryd op i redskaberne.
  • Rengør kurv, tæpper og legesagerne.
  • Planlæg næste års aktiviteter med din hund.
  • Udfordre hunden med nogle sjove aktiviteter.
  • Slap af og lav ingenting.
Pelshund sover under dynen

Nedenfor vil vi gå lidt nærmere ind i hvert punkt:

Gå nogle lange ture

Det elsker de fleste hunde. Og det kunne vi vist også selv trænge til efter nogle juledage med tung og fed mad. Frisk luft og god motion har aldrig skadet nogen. Hverken dyr eller mennesker 🙂

Giv pelsen lidt ekstra kærlighed

Hvis din hund er en pelshund, trænger den måske til lidt ekstra omsorg. Det kan være at du længe har overvejet om der er noget om snakken, det der med at give pelsen en pelskur. Nu er tiden jo til det. Du behøves ikke nødvendigvis at investere i en dertil lavet pelskur. Du kan ofte nøjes med den balsam du allerede bruger til din hund. Læs evt. vores vejledning om hvordan du bruger Charisma Pro Luksus Conditioner som pelskur lige her.

Det kan også være at du bøvler med at hundens pels filtrer. Giv dig tid til at gå pelsen efter og fjern filtrene stille og roligt. Eventuelt tage det i små etaper, så du ikke overbelaster hunden og giver den en dårlig oplevelse. Står det meget skidt til med for mange filtre, så bør du overveje at klippe hunden kort. Hellere en kortklippet hund uden filtre, end en langpelset hund med mange filtre. En filtret pels = træk i hundens hud = smerter. Og det er synd for hunden.
Hvis du er i tvivl om hvordan du skal passe pelsen på din pelshund, kan du købe Danmarks eneste pelsplejebog, som gennemgår alle pelsplejestadierne fra hvalp til senior. Bogen Praktisk Pelspleje kan købes lige her.

Ryd op i redskaberne og produkter

Gennemgå de redskaber som du bruger til at soignere din hund med. Bruger du stadig alle dine børster, kamme og karter? Er der noget der er blevet slidt og bare skal smides ud? Noget du ikke bruger længere og bare ligger og fylder?
Hvad med shampoo, balsam, udredningsspray, pelsolie osv. Har du en masse slatter stående? Beslut dig for om det skal bruges inden du køber nyt, om det skal doneres eller sælges.

Rengør kurv, tæpper og legesager

Giv din hunds kurv og tæpper en rengøringstur. Og når du alligevel er igang. Så kan legesagerne lige så godt få den samme tur.

Planlæg næste års hundeaktiviteter

Har du længe leget med tanken om at du godt kunne tænke dig at gå til agillity ? Eller nosework? Eller noget helt tredje med din hund? Så brug dine fridage på at søge rundt på nettet og læs om de forskellige aktiviteter der tilbydes i dit nærområde. De nye hold er sikkert allerede lagt ud, så det er bare om at tilmelde sig, når det rigtige hold er fundet 🙂

Udfordre hunden med nogle sjove aktiviteter

Giv din hund nogle sjove udfordringer, så den får brugt sin hjerne lidt. Her hos os, er Buster aktivitetsmåtte et stort hit.
Men andre billigere metoder kan sagtens bruges: Tag 3 plastic krus (f.eks dem fra IKEA) og læg en godbid under det ene. Lad hunden snuse sig frem til under hvilket krus godbidden ligger. Gentag og byt rundt på krusene så godbidden ikke ligger samme sted hver gang.
En anden mulighed er også at tage et viskestykke og binde en masse knuder på. I alle de ‘lommer’ der opstår i og i mellem knuderne stopper du små godbidder ind. Nu skal hunden bruge næsen og hjernen for at finde ud af hvordan den får godbidderne ud.

Slap af og lav ingenting

Det er nok det vigtigste punkt af dem alle! Din hund har også en hektisk hverdag. Det skulle man ikke tro, men det har den. I en familie hvor folk kommer og går. Hvor der sker ting og sager og tempoet er højt. Der er uro og der sker noget hele tiden. Det er også hektisk for en hund. Derfor har din hund også brug for at I alle sætter tempoet ned hvor I bare laver absolut INGENTING.
Og når du er afslappet giver du det videre til dine omgivelser, og dermed også til din hund <3

Med disse 7 tips til juleferie-aktiviteter, håber vi at du kan gå på en velfortjent juleferie med lidt inspiration til, hvad du kan hygge dig med, sammen med din hund.

Merry Christmas kort

Alle os hos House of Coton de Luxe ønsker dig, din hund og din familie en rigtig glædelig jul og et lykkebringende og trygt nytår.

Baby og hund

Louis – en godmodig lille Jackdoodle

Det her er 4-årige Louis og hans nu knapt 2 årige ‘lillebror’ Theo.

Louis er en godmodig lille Jackdoodle. Hans allerbedste ven er hans “lillebror” Theo, på knap 2 år, som får lov til at udføre alle former for narrestreger på ham. Uanset om det er at pille ham i munden, lege med hans hale eller vifte med hans ører. Louis lader ham slippe afsted med det hele.

Måske er det fordi Theo altid sørger for, at Louis får rigeligt at spise under spisebordet? Det mistænker vi ham for 😉
Han elsker også at ‘spille fodbold’ med 2 årige Theo, selvom han ikke heeeeelt har forstået spillereglerne. Så sommetider – eller som oftest – ender det med at Louis løber afsted med bolden 😉

Uanset hvad, er der absolut intet ondt gemt i livsnyderen, Louis <3

Louis, en lille Jackdoodle

Tusind tak til René Lykke Hansen for den søde beretning og skønne billeder af Louis og Theo.

Vi er absolut enige med René: Louis er en godmodig lille Jackdoodle. Og super charmerende er han bestemt også!

Vi ELSKER at modtage disse historier. Har du en sjov, sød, god eller rørende hundehistorie du gerne vil dele med os, så send den gerne afsted til os på mail: kontakt@cotondeluxe.dk 
Vi glæder os til at læse og dele din historie her på Deluxe World <3

Ella ligger og kigger ud af vinduet

Ella – en hund der sparer på kræfterne

Heidi Kjeldgaard har sendt os en sød lille historie om familiens skønne hund:

Vores lille Ella er en hund der sparer på kræfterne. Ella er en blanding mellem Cairn terrier og Bomuldshund og er ikke verdens mest energiske hund:
Når hun har gjort hvad hun skal på gåturen, skuler hun op mod mig som kører på en el-scooter og tigger om et lift. Det får hun da. For jeg kan ikke stå for hendes bedende øjne. Og sammen triller vi hjemad.

Ella sidder på handicapscooter

Hun blev for nogen tid siden passet af vores ældste datter. Og der var pludselig ingen scooter til et lift hjemad. Men Ella var hurtig og spottede kurven under barnevognen. Og sådan fik hun et lift hjemad alligevel 😉

Det må man nok sige, at Ella er en hund der sparer på kræfterne.

Ella sidder under barnevogn

Tusind tak til Heidi Kjeldgaard for den sjove lille historie om magelige Ella.


Har du en hundehistorie du vil dele med os, så send den gerne til os sammen med nogle billeder til kontakt@cotondeluxe.dk